For børn i Malaga

Shopping i Plaza Mayor

Skal hele familien på shopping, er Plaza Mayor det perfekte sted at tage hen. Plaza Mayor er et stort shopping/underholdningscenter, der mest af alt minder om et amerikansk shopping center, der har alt, hvad du skal bruge.

I Plaza Mayor kan du shoppe masser af kendte mærkevare som Nike og Levis, eller du kan lade dig underholde i spillehallen eller med bowling. Derudover er der også en biograf i Plaza Mayor, hvor filmene vises på originalsproget. Du kan med andre ord se de nye amerikanske film uden spansk tale.

Når sulten skal stilles, er der i Plaza Mayor masser af restauranter, tapas- og kaffebarer.

Plaza Mayor ligger mellem Malaga og Torremolinos, tæt på Malaga lufthavn. Det er gratis at parkere ved Plaza Mayor, og det er altid til at finde en parkeringsplads. Vil du hellere med tog, går der tog direkte til Plaza Mayor fra Malaga.

Crocodile Park

I Crocodile Park er der masser af oplevelser for hele familien. I kan komme på guidet tur, hvor I lærer om krokodillerne eller selv gå rundt og se på de vilde dyr.

Men Crocodile Park er meget mere end store, farlige krokodiller. Her er også et afrikansk museum, et specielt område for eksotiske fugle og en ”dagpleje” for baby krokodiller. Derudover kan du nyde de søde og sjove prærie hunde i deres eget lille område og se andre vilde dyr fra Afrika.

Crocodile Park ligger i Torremolinos ca. 13 km fra Malaga.

Crocodile Park
C/ Cuba, 14
29620 Torremolinos

Malaga for børn

Malaga rejser er også for børn
Børn er mere end velkomne i Malaga, og der er et væld af attraktioner og aktiviteter, som de vil finde interessante.

Udover, at børnene naturligvis kan boltre sig i både hotellets swimmingpool og Middelhavet, kan de også underholdes med forlystelsesparker, akvarium og badeland.

Samtidig er rigtig mange af Malagas mere ”voksne” attraktioner og museer spændende nok til, at børnene ikke keder sig på deres rejse.
Tags: For børn
Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share