Centrum i Malaga

Oplevelser i Malaga centrum

Malagas centrum er både Malagas historiske bydel og centrum for Malagas attraktioner og forlystelser. Det hele ligger koncentreret indenfor overkommelig gåafstand, så du ikke spilder din kostbare ferietid på transport mellem alt det, du gerne vil opleve.

Med en lille smule planlægning, kan du få dine feriedage i Malaga fyldt ud med et varieret program af museer, underholdning, shopping og god mad inden for en meget lille radius. Tag for dig af Malagas store udbud – ikke to feriedage behøver at være ens.

Tags: Centrum

God udsigt i Malaga: Besøg fæstningen Alcazaba

Den bedste udsigt over Malaga får du fra Alcazaba, som er byens mest berømte vartegn. Alcazaba er en gammel maurisk fæstning. I Spanien finder du flere mauriske fæstninger, men Alcazaba i Malaga er den mest velbevarede.

Alcazaba i Malaga kan stort set spottes fra hele byen. Alcazaba fæstningen er bygget på en skråning i centrum af byen og har udsigt over havnen og store dele af byen. Ved siden af finder du et romersk amfiteater.

Historien om Alcazaba fæstningen i Malaga
Alcazaba fæstningen blev bygget i midten af det 11. århundrede oven på resterne af en romersk fæstning fra det 8. århundrede. Oprindeligt var fæstningen med sin fantastiske udsigt over byen og over havet mod Afrika bygget som et værn mod pirater.

Alcazaba fæstningen bestod af tre ringmure, hvoraf den yderste mur var del af byens volde. I dag eksisterer den yderste mur dog ikke længere, men fæstningens dobbelte ringmure er stadig imponerende. Ud over de to ringmure finder du resterne af over 100 tårne og tre paladser.

For at komme ind i Alcazaba fæstningen går du gennem porten ”Puerta de la Bóveda”, som ligger i den yderste ringmur. Stien snor sig gennem kunstfærdige haver og rækker af springvande.

Der er kun én indgang gennem den inderste ringmur, og det er porten ”Puerta de los Cuartos de Granada”. Herinde finder du blandt andet de tre berømte gårdhaver ”Patio de los Naranjos” (appelsintræer), ”Patio de la Alberca” (svømmepøl) og ”Patio del Aljibe” (cisterne).

Den bedste udsigt ud over Malaga får du fra tårnet “Torre de Maldonaldo”, som er del af fæstningens indre ringmur.

Hvorfor skal du besøge Alcazaba fæstningen i Malaga?
Hvis du vil mærke suset fra fortiden og slentre rundt i solen en dag, så er Alcazaba fæstningen i Malaga er et godt sted at besøge. Udsigten er perfekt, og de frodige haver er uden tvivl fæstningens største trækplaster. Især fra april til juli, når alt blomstrer, er det rigtig flot.

Det eneste minus er, at al information om stedet er på spansk. Du får udleveret et kort, når du betaler entreen, men ellers må du alliere dig med anden rejselitteratur eller bruge fantasien, når du skal forestille dig, hvordan Alcazaba fæstningen så ud i sin storhedstid.

Praktiske oplysninger om Alcazaba fæstningen
Alcazaba fæstningen i Malaga har åbent tirsdag til søndag. Om søndagen er der gratis entre efter klokken 14.00 (skrevet februar 2012).

Du kan købe billet til Alcazaba fæstningen alene eller en lidt dyrere billet der også inkluderer Gibralfaro.

Adresse:
Alcazaba
Calle Alcazabilla 2
29012 Málaga

NB! Det er muligt at tage en elevator fra gadeplan til hovedindgangen. Dette kan være en god idé for gangbesværede eller personer med klapvogne. Du skal dog være forberedt på mange trapper, når du er kommet ind i Alcazaba.  

Glas og krystalmuseum i Malaga

Glas og krystalmuseet, Museo del Vidrio y Cristal de Malaga, i Malaga er uden tvivl et besøg værd, når du er i byen – også selvom du ikke er specielt interesseret i glas og krystal.

Museet er et privatejet museum, der er beliggende i et smukt hus fra det 18. århundrede midt i Malagas centrum. Museet ligger ved siden af kirken St. Philip Neri, som er en af de smukkeste barokke kirker i Malaga. Kirken er i 2011 netop åbnet igen efter 10 års restaurering.

Museo del Vidrio y Cristal de Malaga fremviser en privat kollektion af 3.000 glasgenstande fra antikken og op til det 20. århundrede. Der er ikke tale kun om glas fra Malaga, men om glas fra hele verden.

Selve museet er inddelt i rum, der hver repræsenterer én periode, og det særlige er, at hvert rum ikke kun indeholder udstillinger af glas, men også fremviser andre artefakter som fx møbler og malerier fra netop den samme periode.

Guidet rundtur på museet
Ligegyldigt hvor du kigger hen, ser du smukke genstande, som alle har en særlig historie eller anekdote bag sig. Og historierne og anekdoterne kan du ikke undgå at komme til at kende. Du kan nemlig kun opleve museet på guidede ture, da samlingen er så unik og skrøbelig, at gæster ikke ”slippes løs” uden en guide.

De guidede ture er netop grunden til museets popularitet. Det er nemlig ikke hvem som helst, der står for turene, men museets ejer, som virkelig er passioneret omkring sin samling. Hans viden er enorm, og han fortæller begejstret og underholdende om udstillingen.

De guidede ture afholdes på spansk, engelsk, fransk og italiensk, og da der kun afholdes guidede ture, kan du altid kontakte museet først, så I kan arrangere en tur på dit foretrukne sprog. Du kan dog også tage chancen og bare dukke op.  

Museo del Vidrio y Cristal de Malaga
Plazuela Santísimo Cristo de la Sangre 2
29012 Malaga

Malagas egnsmuseum - Museo de Artes Costumbres Populares

Malagas egnsmuseum er indrettet i en flere hundrede år gammel kro. Her kan du se brugskunst og forskellige genstande, man brugte i Malaga ”i gamle dage”

Museo de Artes Costumbres Populares er et interessant indblik i det gamle Malaga og den spanske livsstil tilbage i tiden. Du kan bl.a. se, hvordan et køkken og flere værelser var indrettet tilbage i 1800 tallet.

Museo Unicaja de Artes Populares

Pasillo de Santa Isabel, 10
29005 Málaga


Morgenmad for den søde tand

Morgenmad i Malaga

Når du nu har ferie, så nyd tiden mest muligt og glem alt om sunde kostråd og slankekure. Start dagen på én af Malagas hyggelige caféer med avisen og et gedigent sukker-kick i form af det traditionelle, malaganske morgenmåltid varm chokolade med Churros.

Churros er det spanske svar på donuts i form af lange, friturestegte ”kager” strøet med sukker. Kan du ikke se dagen i øjnene uden kaffe, så bare rolig. Kaffe kan du få i et utal af variationer fra den barske espresso, over den mere menneskelige café con leche (kaffe med mælk) til den milde version mælk med kaffe.

Tags: Centrum

Malagas katedral – Manquita

Malagas katedral – Manquita

Du bør helt sikker besøge Malagas smukke katedral på din ferie. Katedralen ligger i Malagas centrum, og repræsenterer i sin ydre majestætiske fremtoning 250 års byggestile fra renæssance til nyklassicisme. De oprindelige planer for Malagas katedral indeholdt to tårne, men p.g.a. pengemangel blev kun det ene opført, og heraf kom-mer katedralens navn ”Manquita”, der betyder ”den lille enarmede dame”.

Når du træder indenfor i katedralen, vil du opleve den stemning, der er så velkendt fra katolske katedraler – storhed, skønhed og spiritisme. Det kan næsten tage vejret fra dig, når du ser katedralens smukke udsmykninger, men læg især mærke til de fantastiske træudskæringer fra 1600-tallet og den smukke madonna-statue. Katedra-len har desuden indrettet et museum, hvor du kan se historiske religiøse malerier, skulpturer og manuskripter.

Tags: Centrum

Byens fineste kunst

Malagas kunstmuseum Museo de Bellas Artes er indrettet i Palacio de la Aduana lige rundt om hjørnet fra katedralen. Museet anses for at være blandt verdens bedste samlinger af spansk kunst, kun overgået af Prado i Madrid.

Værkerne er inddelt i to udstillinger – én med kunst fra renæssancen og barokken, og én med mere nutidig kunst hovedsagligt af kunstnere fra Malaga og omegn. Du kan finde nogle sande mestre blandt de udstillede kunstnere i begge udstillinger, bl.a. El Greco, Zurbarán og Valdés Leal, og gå for himmelens skyld ikke glip af Murrilo’s enestående værk Virgen de la Servilleta.

Calle San Agustin

8 Malaga

Frokost i farten

Når frokostsulten melder sig, men tiden ikke er til lange restaurationsbesøg, så hold øje med Malagas mange tapas-restauranterne.

Malaga er kendt for sine tapas og har både de bedste tapasbarer og de bedste tapas i Spanien. På tapasbarerne kan du få et yderst varieret udbud af udsøgte delikatesser i hyggelige omgivelser, og du behøver ikke afsætte ret meget tid til det.

Husk, at jo sværere en tapasbar er at finde, jo bedre er den ofte. Så kig nøje efter i de smalle gyder og baggårde – det er her du finder per-lerne. Prøv f.eks. Bar Logueño i C/Maria Garcia, hvor de lokale ynder at komme, eller gør som de kendte og gå på El Orellana i C/Moreno Monroy 3.

Spis tapas i Malaga

Mød Pablo Picasso

Besøg Picasso museet i Malaga

Malagas indbyggere er meget stolte af, at Malaga er kunstneren Pablo Picassos fødeby, og det vil da også være svært for dem at skjule det.

På din Malaga ferie kan du besøge både Picassos fødehjem og det store Picasso-museum. Picassos fødehjem på Plaza de la Merced i centrum af Malaga har udstillet genstande, som Picasso anvendte i de første 14 år af sit liv, hvor han boede her. Du vil også kunne se nogle af hans tegninger og malerier, men det er hovedsageligt personen og historien, der lægges vægt på.

Picassos kunstværker kan du så til gengæld se masser af på Picasso-museet i Palacio de Buenavista, San Agustín 8. Her har man samlet mere end 200 af hans kunstværker – både malerier, tegninger, keramik og skulpturer.

Mercado de Atarazanas

Marked i Malaga

Intet giver dig et bedre indblik i det lokale liv end et besøg på det lokale marked. Når du holder ferie i Malaga skal du besøge Mercardo de Aterazanas. Her finder du et overvældende udbud af frugt, kød, fisk og ost af høj kvalitet, men til lave priser. Der er åbent fra 8 til 14 alle dage på nær søndag.

Når du går rundt på markedet, skal du også – hvis det ellers er muligt - et øjeblik fjerne koncentrationen fra det fristende udbud og kaste et blik på selve bygningen, der er en smuk, historisk smedejernsbygning fra 1800-tallet med maurisk facade fra 1300-tallet.

Andre oplevelser i Malaga

• Malagas marokkanske tehuse byder på alle mulige – og umulige – smagsvarianter af te i hyggelige og rolige omgivelser.
• Besøg Malagas egnsmuseum Museo de Artes Costumbres Populares. Museet, der er indrettet i en gammel kro fra 1600-tallet, udstiller brugskunst og -ting fra hverdagslivet i det gamle Malaga.
• For underholdning af enhver art bør du check programmet for Malagas Teatro Cervantes. Det smukke, gamle teater fungerer som Malagas kulturcenter med teater, musik og dans for både børn og voksne.
Tags: Centrum
Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share