Festivaler og højtider i Malaga

Nytår i Malaga

Nytår i Malaga er en fest, og det nye år fejres til ud på de sene timer. Nytårsmiddagen består af fisk og skaldyr og kan indtages på en af Malagas gode restauranter.

Klokken 24 samles man bl.a. ved Plaza de la Constitucion for at høre klokken slå, og Cava champagne-propperne springe. Her er der masser af musik og fest.

Der er flere traditioner forbundet med nytår i Malaga og resten af Spanien. Det bringer fx held og spise en drue, for hvert slag klokken slår, når det nye år starter. Der er også en tradition for, at man skal bære en rød beklædningsgenstand til nytår – det bringer held i kærlighed i det nye år. For især kvinderne er det ofte undertøjet, der er rødt.

Vejrmæssigt er nytår i Malaga betydeligt varmere end i Danmark, og hvis du er heldig, kan du næste dag slappe af ovenpå nattens udskejelser på en af Malagas mange gode strande.

Godt nytår!

Fiesta Mayor de Verdiales

Hvert år den 28. december er der dømt fest i Malaga til Fiesta Mayor de Verdiales. Fiesta Mayor de Verdiales er en stor konkurrence, hvor grupper konkurrer om, hvem der er bedst til Verdiales – en form for flamenco. Her spilles musik og danses til den helt store guldmedalje, og hele festivalen er én kæmpe fest.

Verdiales er en slags folkedans i Malaga. Der spilles hovedsageligt på guitar, violin, kastagnetter og lut, og grupperne, der spiller, er iført traditionelle kostumer med en noget usædvanlig hovedbeklædning. Kostumerne er pyntet med blomster, klokker, perler og farvede bånd, og de er et festligt indslag denne dag.

Fiesta i Malaga

Hvert år i august lukker Malaga nærmest ned, for da er det tid til byens største fiesta.

Under fiestaen i Malaga er både byen og dens indbyggere pyntet op. Farvestrålende kostumer og smukke papirs lanterner pryder gaderne, og flamencodans og udendørskoncerter er bare noget af det underholdning, Malaga byder på. I to uger spises der tapas, drikkes masser af lokal vin og lyttes til musik.

I udkanten af Malaga bliver der under fiestaen bygget en hel lille by, hvor firmaer og velhavende borgere lejer en såkaldt Casita; et overdækket sted, hvor de hver dag og nat hold fest.

Fiesta i Malaga er en kæmpe fest, og du kan være med, hvis du besøger Malaga i august måned.

Semana Santa - påskeugen i Malaga

Rejser du til Malaga i påsken, venter der dig en fantastisk og helt anderledes oplevelse. Semana Santa hedder påskeugen i Malaga, hvor højtiden fejres på ægte sydspansk manér.

I påskeugen i Malaga kan du opleve flere optog. Ved hvert optog bæres forskellige tableauer gennem byens gader, som viser alt fra den sidste nadver til Jesus på korset.

Ved et af de storslåede optog, bæres to troner gennem Malagas gader; først en trone med Jesus, og herefter en trone med jomfru Maria, der græder over tabet af sin søn. Under et andet optog slippes en due fri, som flyver mod himlen – det er symbolet på fred og Helligånden i ét.

Det er den spanske fremmedlegion, der bærer tableauerne gennem Malagas gader, og forberedelserne og optogene bliver dækket tæt af medierne. Påskeugen er stor og meget traditionsfuld i Malaga, og mange tusinde mennesker kommer ud på gaden hvert år for at fejre Jesus, kristendommen og Semana Santa. I 2009 var 190.000 mennesker med til at gøre påskeugen til en folkefest.

Påskeugen i Malaga varer i 8 dage. Fra Palmesøndag til påskesøndag.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share