Shopping i Plaza Mayor

Skal hele familien på shopping, er Plaza Mayor det perfekte sted at tage hen. Plaza Mayor er et stort shopping/underholdningscenter, der mest af alt minder om et amerikansk shopping center, der har alt, hvad du skal bruge.

I Plaza Mayor kan du shoppe masser af kendte mærkevare som Nike og Levis, eller du kan lade dig underholde i spillehallen eller med bowling. Derudover er der også en biograf i Plaza Mayor, hvor filmene vises på originalsproget. Du kan med andre ord se de nye amerikanske film uden spansk tale.

Når sulten skal stilles, er der i Plaza Mayor masser af restauranter, tapas- og kaffebarer.

Plaza Mayor ligger mellem Malaga og Torremolinos, tæt på Malaga lufthavn. Det er gratis at parkere ved Plaza Mayor, og det er altid til at finde en parkeringsplads. Vil du hellere med tog, går der tog direkte til Plaza Mayor fra Malaga.

Område: 
Oplevelser: