Til-/fra lufthavnen i Malaga

Når du ankommer med fly til Malaga, lander du i Terminal 2 i Malaga Lufthavn, der ligger ca. 8 km vest for Malaga centrum. Malaga Lufthavn er den fjerde største luft-havn i Spanien med ca. 12 mio. passagerer om året. Fra Danmark er det hovedsagelig SAS, Sterling og charterselskaberne, der har fly til Malaga, og du kan finde fly til Ma-laga fra stort set alle danske lufthavne.

Transport til/fra lufthavnen
For at komme fra lufthavnen til dit hotel kan du vælge mellem tre former for trans-port:

Lufthavnsbussen – der egentlig er bybus nr. 19 - afgår udenfor ankomsthallen i Terminal 2 hver halve time og kører direkte ind til Malaga centrum. Trans-porttid ca. ½ time.

Lufthavnstoget til Malaga kører hver halve time fra stationen, der ligger bag-ved parkeringspladsen overfor Terminal 2. Skiltningen er ikke den bedste, men fra afgangsniveauet i terminalen går du ud på parkeringspladsen og hen til den lille gangbro bagerst på det øverste parkeringsniveau. Du skal huske at købe billet, inden du stiger på toget. Transporttid til Malaga centrum er ca. 12 min.

Taxaer kan findes i massevis udenfor ankomsthallen. Bemærk, at der er en lufthavnsafgift udover taxameter-prisen. Transporttid til Malaga centrum er ca. 15 min.

Billeje
Du har også mulighed for at leje en bil, der står klar til dig, når du ankommer til Malaga lufthavn. Alle de store udlejningsselskaber er repræsenteret i lufthavnen, men det kan anbefales at booke din bil hjemmefra, da billeje er populært blandt turister i Malaga. Malaga.dk har et samarbejde med Hertz, der kan give dig yderst favorable priser på din lejebil. Læs mere om billeje her