Transport i Malaga

Den offentlige transport i Malaga er både billig og omfattende, og den fungerer for det meste upåklageligt. I Malaga kan du vælge mellem lokaltog, regionaltog, bus og taxa. Man er så småt begyndt at tage de første spadestik til en metro i Malaga, men det varer nok nogle år endnu, før den er færdig.

Til fods i Malaga by

Når du holder dig indenfor Malagas bygrænse, er det nemmeste transportmiddel dine egne ben. Afstandene mellem Malagas attraktioner er ikke så stor, og du får set me-get mere undervejs. Vær dog opmærksom på, at det visse steder går op ad bakke, men ikke værre, end at det kan afhjælpes med et ”pit stop” på en af de lokale barer, hvor væskedepoterne kan fyldes op.

Bus i Malaga

Malagas bybusser (EMT) har et yderst udbygget net, der dækker hele Malaga by og nærmeste omegn. En busbillet koster lige under en Euro, men har du planer om omfattende bustransport på din ferie, kan det betale sig at købe 6-turs kort eller månedskort.

Skal du lidt længere væk, går der busser til mange steder i Malaga-provinsen, Andalusien, resten af Spanien, og sågar til udlandet, fra busterminalen, Estación de Autobuses, der ligger i den vestlige ende af Malaga. Det er også herfra lufthavnsbussen kører.

Regionaltog langs Costa del Sol

Lige ved siden af busterminalen finder du Malagas togstation. Stationen fungerer som endestation for de regionale tog til Malaga fra bl.a. Sevilla, Madrid og Barcelona, men er også skiftestation for Malagas to lokale linier C1 og C2. Disse to linier går hen-holdsvis fra Malaga Centrum, langs Costa del Sol til Fuengirola, og fra Malaga ind i landet til Alora. C1 er den mest anvendte, da det er den, der kører til og fra lufthav-nen.

Lokaltogene er yderst rettidige, men vær opmærksom på, at det ikke er alle afgange, der stopper ved alle stationer.

Taxa

Taxakørsel i Malaga er billigt, så billigt, at det indimellem kan svare sig at spare ben-tøjet og tage en taxa til nogle af de seværdigheder, der ligger i byens udkant op ad en bakke.

Der er rigeligt med taxaer alle vegne i Malaga, og de er altid hvide. Du kan praje en taxa på gaden, så længe det grønne Libre-skilt er tændt. Betaling foregår efter taxameter, og det er meget sjældent, at det kommer over €5, for en tur inde i Malaga by.

Billeje i Malaga
Hvis du skal være i Malaga i mere end nogle få dag, kan det i høj grad anbefales, at leje en bil. Hovedvejene omkring Malaga er stort set alle forholdsvis nye, og der er fine forbindelser til alle de interessante steder. Læs mere om billeje i Malaga.
Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share