Malaga.dk
  • Områder
  • Seværdigheder
  • Booking
  • Guides
  • Info
  • Aflyst fly? – klik her

Alcazaba-fæstningen i Malaga

Forside » Seværdigheder i Malaga » Alcazaba-fæstningen i Malaga

Vidste du, at du i Málaga kan opleve Spaniens bedst bevarede alcazaba? Den storslåede Alcazaba-fæstning blev opført af maurerne i det 11. århundrede, men faktisk har fæstningen og det nærliggende amfiteater rødder endnu længere tilbage.

Besøg selv fæstningen på sightseeing i Málaga, og glæd dig til at opleve de frodige haver og den bjergtagende udsigt. Velkommen til Alcazaba-fæstningen i Málaga.

Arabisk historie i hjertet af Solkysten

Alcazaba-fæstningen i Málaga emmer af arabisk historie, men faktisk var det fønikerne og siden romerne, som først bebyggede de smukke omgivelser. I det 2. århundrede f.Kr. opførte romerne Málagas velbevarede amfiteater, og i det 8. århundrede var det ligeledes romerne, som lagde de første sten til den fæstning, vi i dag kender som Alcazaba.

Maurerne begyndte den endelige opførelse af Alcazaba-fæstningen i det 11. århundrede, og selvom Alcazaba ikke længere er i arabiske hænder, ledes tankerne stadig hen på Tusind og en Nats eventyr, når du besøger den gamle fæstning.

Hvad der startede som et værn mod pirater, er i dag et paradis af frodige haver, snørklede stier, eventyrlige rum og udkigsposter over Middelhavet og Málaga by.

Hvornår skal jeg besøge Alcazaba?

At besøge Alcazaba-fæstningen i Málaga er som at rejse tilbage i tiden. Og du kan rejse med året rundt. I sommerhalvåret er åbningstiden typisk en smule længere end i de koldere måneder, og særligt smuk er fæstningen, når de frodige haver blomstrer fra april til juli.

I gårdhaverne bag den yderste mur kan du køle af ved fontæner og en lille kanal, og midt i fæstningen bag den indre mur kan du søge skygge i paladset og en hemmelig bydel. Her finder du også Alcazaba-fæstningens museum, som udstiller blandt andet keramik og værktøj fundet i det gamle fæstningsværk.

På koldere dage kan du derfor også sagtens besøge Alcazaba-fæstningen i Málaga, men vi anbefaler at vælge en dag, hvor vejret er klart, så du til fulde kan nyde den bjergtagende udsigt over storbyen og det azurblå Middelhav.

Sightseeing på spansk

Bemærk venligst, at al information ved attraktionen er spansk. Du kan navigere ud fra det kort, som udleveres i billetkontoret, men vil du lære mere om maurerne og Alcazabas historie, må du søge viden i egen rejselitteratur eller på nettet. Selv uden, er Alcazaba-fæstningen i Málaga dog stadig besøget værd – og de storslåede rammer vil med garanti hjælpe fantasien på vej.

Det er ikke vanskeligt at forestille sig den mauriske fæstning i sine gyldne tider, når du bevæger dig op ad snørklede stier og ind gennem de mange eventyrlige rum. Besøg Alcazaba på din sightseeing i Málaga, og oplev selv den særlige stemning.

Sådan kommer du til Alcazaba-fæstningen i Málaga

Alcazaba-fæstningen i Málaga er centralt beliggende på Calla Alcazabilla over El Parque. Har du stærke ben, kan du gå gennem parken og direkte op til amfiteatret ved Alcazabas indgang, eller du kan købe billet til elevatoren Ascensor a la Alcazaba.

Det er derfor ikke nødvendigt at leje bil i Málaga for at opleve fæstningen, men vil du spare på kræfterne, kan du tage en turistbus til både Alcazaba og Gibralfaro. Resterne af den gamle borg har ligesom Alcazaba en bjergtagende udsigt over Málaga, og måske vil du genkende udsigten fra byens postkort. Den er nemlig et populært motiv.

Malaga.dk ønsker god tur.

Indhold

  • Arabisk historie i hjertet af Solkysten
  • Hvornår skal jeg besøge Alcazaba?
  • Sightseeing på spansk
  • Sådan kommer du til Alcazaba-fæstningen i Málaga
To receive news, updates and tour packages via email.

Kontakt

  • Hverdage: 09:00 - 17:00
  • kontakt@malaga.dk
  • Mariane Thomsens Gade 1C 3. 4 8000 Aarhus C

Nyttige links

  • Rejser til Malaga
  • Vejret og årstider i Malaga
  • Tyrefægtning i Malaga
  • Centrum i Malaga
  • Udflugter i og fra Malaga
  • Strande ved Malaga

Destinationer

  • Gibraltar
  • Alcazaba-fæstningen
  • Granada og Alhambra
  • Scuba diving
  • Se fodbold i Malaga
  • Tyrefægtning i Malaga

Booking

  • Rejser til Malaga med all inclusive
  • Afbudsrejser til Malaga
  • Flybilletter til Malaga
  • Malaga lufthavn
Copyright 2019 - Cooperante ApS - Alle rettigheder forbeholdes.